Tidligere aktiviteter - 2017

Artikelindeks

 

2017:

Bustur til Bad Berleburg - besøg ved den årlige Schützenfest 29.juni - 4. juli  

Vi blev allesammen modtaget af Fredensborg-Ring (vores søsterforening i Berleburg) torsdag aften, efter de 12 timers buskørsel, til “Weinbrunnenfest” med grillmad m.v. 

Arrangementet fandt sted midt i Bad Berleburg på en græsplæne hvor der var opstillet nogle pavilloner i det fine sommervejr. Der var også opstillet en “vinbrønd” (deraf navnet) hvor som fyldt med rødvin til grillmaden. Men der blev også serveret øl, vand og kaffe.

Fredag gik turen sydpå til Siegerland, hvor vi besøgte en trækulsmile og kilderne hvor floderne Lahn og Sieg har deres udspring. Fredag aften startede den traditionsrige skyttefest foran slottet. Her var der musik og underholdning samt fakkeltog til slotsgården. Hele pladsen emmede af god stemning i den lune sommeraften.

Lørdag og søndag var der “skyttefest for alle pengene”. Lørdagens fugleskydning var et af højdepunkterne, men også søndagens slotskoncert med 50-mands orkester, samt det store festoptog gennem en stopfyldt hovedgade i byen var en oplevelse. Selvfølgelig deltog Berleburg-Klubben med en mindre gruppe og med Dannebrog i spidsen i dette optog.

Eftermiddagen bød på masser af musikalsk underholdning på skyttepladsen “oppe i bjergene”. HKH prinsesse Benedikte deltog i festlighederne og var i front i den store Polonæse på skyttepladsen.

Mandag var der arrangeret udflugt i kommunen. Vi gjorde holdt i Wunderthausen hvor vi besøgte et arbejdende træværksted. Her fik deltagerne lejlighed til at købe forskellige håndlavede trævarer med hjem.

Efterfølgende blev der afholdt Picnic i det grønne, hvilket også var arrangeret af Fredensborg-Ring.

Mandag aften var det tid til at tage afsked med Bad Berleburg for denne gang, hvilket traditionen tro fandt sted på Hof Klingelbach med “øl og pølser”.