2011:

Berleburg-Klubben var i dagene 23. -26. september 2011 på fællestur med Fredensborg-Ring fra Bad Berleburg i Neumagen-Dhron ved Moselfloden

 

Neumagen, der ligger ca. 30 km fra Trier, har fælles historie med Berleburg, og siden Middelalderen har Fyrstehuset i Berleburg haft Grevestatus i Neumagen.

Ved besøget var de 2 grupper på fælles byvandring med besøg på byens lokale museum. Grupperne blev herefter modtaget af borgmester Willi Herres i byens Bürgerhaus.

Efter frokosten på Hotel zum Anker  var der arrangeret vandretur i de smukke vinbjerge langs floden. Her fortalte vinbonde Michael Jüngling om vinproduktionen og om hvordan vinmarkerne bliver dyrket.

Efterfølgende var der arrangeret vinsmagning for deltagerne. Herefter var byen afspærret i anledning af den årlige vinfest, hvor der var fyldt med boder, musik og liflig vin.

Der var også tid til et besøg i nabobyen Bernkastel-Kues, som ligger meget smuk ved floden. Flere af deltagerne gik den stejle vej til borgen Landshut, hvorfra der er en fantastisk udsigt over området.


Til slut var deltagerne på sejltur på floden med en nybygget kopi af et gammelt romervinskab, der nærmest er bygget som et vikingeskib. (foto) 

 

Begunstiget af et meget flot sensommervejr, betød det at deltagerne havde en rigtig god tur, med mange oplevelser sammen med de tyske venner fra Berleburg.

Flot omtale af turen til Skyttefest i Bad Berleburg i Uge-Nyt, Fredensborg:

http://fredensborg.lokalavisen.dk/til-skyttefest-med-prinsesse-benedikte-/20110712/artikler/707129669/1042